Efterlysning: ægteskabsmanual

Af Leif Osmark, freelancejournalist, leif@osmark.dk

 

Der er rod i papirerne i mange danske forhold. Et ægteskab er nemlig ikke automatisk ensbetydende med, at man ejer ting i fællesskab, og derfor kan der vente mange ubehagelige overraskelser ved skilsmisse eller død.

 

Bryllupsinvitationer, brudebuketter og bordplaner fylder mere i bevidstheden hos de fleste kommende ægtefæller end tanken om, hvordan de er stillet økonomisk, hvis de bliver skilt, eller hvis partneren dør. På det tidspunkt i forholdet er det måske naturligt nok. Men problemet er, at de færreste mennesker i parforhold heller ikke på et senere tidspunkt får fuldstændig styr på reglerne for, hvem der ejer hvad, og hvordan de er sikret økonomisk. ”Det er chokerende. Der er næsten ingen, som kender retsvirkningerne af at blive gift. Det virker som om viden om formue og særeje er en af de bedst bevarede hemmeligheder i det her land. Og det er som om, ingen ved, at det er noget, man bør vide noget om,” siger Anja Cordes, der er formand for foreningen Danske FAMILIEadvokater.

 

Omkring 200 advokater landet over er medlemmer af foreningen, der netop nu kan fejre et års fødselsdag. Det har den blandt andet markeret med en række annoncer i nogle ugeblade, som på en provokerende måde prøver at gøre opmærksom på, hvad der kan ske, hvis de juridiske spilleregler i parforholdet ikke bliver klarlagt i tide. En af annoncerne optræder som en fiktiv dødsannonce, der annoncerer ”Jørgens” død. Under navn og årstallene står teksten: ”Er pludselig gået bort og efterlader børn, papbørn, ekskoner og papirløs samleverske til mareridtsagtig arvestrid”.

 

Et barskt budskab der, selv om det selvfølgelig er fiktivt, bygger på et ganske realistisk scenarium. For da der opstod et behov for at stifte en sammenslutning af advokater, der arbejder med familieret, var det ikke kun for at styrke det  interne netværk advokaterne imellem.

 

”Flere og flere bliver gift og skilt, og forholdene i dag er mere komplicerede end de var for 40 år siden, hvor folk var bedre til at blive sammen ’til døden os skiller’. Danskerne har også fået flere penge mellem hænderne, og derfor mærker vi en stigende efterspørgsel efter et familietjek,” siger Anja Cordes. Hvor er manualen?

 

Formålet med annoncekampagnen er at få endnu flere til at få foretaget et såkaldt familietjek, hvor en advokat fra foreningen af Danske FAMILIEadvokater gennemgår parrets juridiske forhold. Der, hvor det oftest halter med forståelsen,  er om fælleseje blandt ægtefæller.

 

”Det er en meget udbredt misforståelse, at man ejer ting i fællesskab, hvis man er gift. Det gør man ikke. Selv om man har formuefællesskab, eller fælleseje som det også kaldes, så ejer man det, man selv anskaffer sig. Jeg møder  mange par, som tror, de ejer huset i fællesskab. Men når jeg så spørger, hvis navn der står på skødet, så er det ofte mandens. Og så er det altså ham, der ejer huset,” siger Anja Cordes.

 

For typisk er det nemlig mandens navn, der står på de dyre ejendele som hus, bil og sommerhus. ”Selv veluddannede kvinder med en årsindkomst på mindst 600.000 kroner, har en tendens til at overlade de her ting til mændene, og det har altså nogle barske konsekvenser,” påpeger Anja Cordes. Konsekvenserne kommer selvfølgelig først for alvor til udtryk den dag, det går galt. Og her er der også en masse misforståelser om, hvordan formue, og ikke mindst gæld, skal fordeles. Ægtefæller hæfter nemlig heller ikke for hinandens gæld, hvilket mange også fejlagtigt tror. Hver ægtefælle hæfter for sin egen gæld, uanset om den er opstået før eller under ægteskabet – dog med nogle få undtagelser som for  eksempel restskat, hvor der gælder særlige regler.

 

Ved bodeling er det nettoformuen, der skal gøres op og fordeles. Den finder man ved at opgøre hver ægtefælles formue – i disse tider kan det for eksempel være friværdi – og trække gælden fra. Hvis resultatet bliver et overskud, skal  ægtefællen have halvdelen, og hvis begge har overskud skal hver ægtefælle have halvdelen af den andens formue, således at begge opnår en lige stor formue. Hvis den ene nettoformue ender med at være negativ og den anden positiv,  skal der ikke ske nogen deling af den negative del, mens overskuddet fra den anden ægtefælle skal deles ligeligt. Hvis begge formuer er negative, skal der ikke udveksles noget.

 

Det er sådan nogle regler, der kommer bag på de fleste, og som Anja Cordes ønsker, at langt flere kan blive gjort bevidste om. ”Vi mangler en manual til alle de juridiske regler, der vedrører det at indgå et ægteskab. Tænk på hvor  meget man sætter sig ind i, hvordan dvd-afspilleren eller mobiltelefonen virker, og så lidt man ved, når man gifter sig,” siger Anja Cordes.

 

Advokater er ikke farlige
Et familietjek udløser ikke en ægteskabsmanual. Men med i prisen på mellem 2.000 og 2.500 kroner følger et skriftligt dokument om, hvad der er blevet talt om, og hvilke løsningsforslag, som advokaten peger på til det pågældende pars problemstillinger.

 

”Du kan se det som en diagnosticering med behandlingsforslag og prisoverslag. For nogle handler det om en gennemgang af pension og konti for at sikre, at alt er i orden. Men vi har erfaret, at for mange mennesker udgør de her forhold et problem, som de enten ikke ved, de har, før det er for sent. Eller som ligger og roder rundt, som noget de godt ved, de skal have gjort noget ved, men som de anser som for dyrt og besværligt,” siger Anja Cordes.

 

Derfor er et af målene for Danske Familieadvokater også at skabe et bedre image for familieadvokater blandt almindelige danskere. ”Vi er altså ikke sådan nogle dyre, væmmelige og fjerne nogen, som folk tror. Med det her initiativ  hjælper vi folk med nogle ganske almindelige problemstillinger, som kan hjælpe med at udrydde nogle økonomiske misforståelser. Endda til en til en ganske overkommelig pris, især når man tænker på den regning, der kan være  forbundet med ikke at gøre noget eller selv at forsøge at løse problemerne ,” slutter Anja Cordes.

 

Hvem har brug for et familietjek?
Hvis du er gift kan du med fordel overveje et familietjek, hvis du kan svare ja
til et af følgende spørgsmål:

 

Har du eller din ægtefælle børn fra tidligere forhold?
Ejede du noget, før I blev gift?
Har du dit eget firma?
Har din ægtefælle gæld?
Har du eller din ægtefælle oprettet særeje?
Har din ægtefælle en større pensionsopsparing end du?

 

Bor du sammen med din partner uden at være gift, og svarer nej til et af
følgende spørgsmål, bør du også overveje et familietjek.
 

Har du skrevet testamente?
Står du som begunstiget i din partners pensionsordning?
Står dit navn på skødet til evt. ejerbolig?
Har din partner kun børn med dig?
Har du kun børn med din partner?
Ejer I alting sammen?

 

Danske familieadvokater
Danske familieadvokater er en forening med omkring 200 medlemmer, der blandt andet er forpligtet til at deltage i efteruddannelse i familieret. På www.danskefamilieadvokater.dk eller telefon 70270012 kan du få oplyst nærmeste medlem.

 

Tre typiske misforståelser
At være gift er ikke ensbetydende med, at man ejer alting sammen.
Ægtefæller hæfter ikke for hinandens gæld.
Man får ikke fælleseje, fordi man har boet sammen i to år.

Der er rod i papirerne i mange danske forhold