Formuebestyreren: ”Kan en teenager håndtere en formue?”

Tekst: Per Blichfeldt

 

Hvornår er man moden nok til at forvalte en stor arv? Advokat Kirsten Reimers-Lund er indsat som bestyrer af et stor antal båndlagte formuer for umyndige arvinger. Hun mener, at 24 år er en god alder.

 

”Tro mig: En 18-årig kan skyde adskillige tusinde kroner af i timen – det har jeg set flere eksempler på. Derfor er mit råd til mennesker, som ved, at de vil efterlade sig en større eller mindre formue: Sørg for at få oprettet et testamente, der indeholder en båndlæggelse, indtil arvingen fylder 24 år”.

 

Rådet kommer fra en af landets fremtrædende familieretjurister, advokat Kirsten Reimers-Lund. Hun har i snart en menneskealder rådgivet klienter om blandt andet arvespørgsmål, og hun er indsat som bestyrer af et stort antal båndlagte formuer for arvinger over 18 år – den alder, hvor den lovbestemte båndlæggelse bortfalder, og den unge får råderet over sine midler.

 

”Ofte siger folk til mig, at et testamente er overflødigt i deres tilfælde. De har for eksempel voksne børn i 30erne. Hvorfor skulle de så oprette testamente? Det hele er jo reguleret i arvelovgivningen, siger de. Og der bliver jeg nødt til at sige til dem: Jatak, men hvad sker der i forhold til jeres børnebørn, hvis jeres børn bliver dræbt i en trafikulykke og I måske ikke længere selv er mentalt beslutningsdygtige?, spørger Kirsten Reimers-Lund og fortsætter:

 

”Det er i sådanne situationer, det kan gå galt – også langt værre end følgerne af en udeladt båndlæggelse. I særligt tragiske tilfælde er det eksempler på, at en arv er gået til en for længst fraflyttet biologisk far, i forbindelse med at for eksempel moderen og det fælles barn er omkommet kort tid efter hinanden. Det er en stor fejltagelse at tro, at lovgivningen pr. automatik sørger for, at alt går retfærdigt til”.

 

Som en fornuftig mor

Kirsten Reimers-Lund ser det som sin opgave at håndtere disse formuer ”som fornuftige forældre ville have gjort det”: ”De skal ikke kunne komme til mig efterfølgende og spørge: ”Hvor blev alle mine penge egentlig af?”.

 

Hos Kirsten Reimers-Lund foregår en båndlæggelse i praksis sådan, at der indføres variationer af denne standardpassus i testamentet: ”Hvis en af vore arvinger ikke er fyldt 24 år, skal arven være båndlagt til det 24. år i et pengeinstitut. Formuebestyreren (advokaten, red.) kan i denne periode frigive midler i forbindelse med sygdom og uddannelsesformål, herunder nødvendige rejser.”

 

”Alt efter hvor stor formuen er, kan uddannelses-begrebet udvides til at købe en bil, hvis der er lang vej til uddannelsesinstitutionen, eller for den sags skyld en rejse til USA, hvis den indgår i uddannelsesforløbet. Men hvis vedkommende spørger mig, om vi ikke lige kan frigøre nogle midler til en charterferie til Bermuda eller en hip penthouse-lejlighed, så er mit svar nej”, siger advokaten.

 

Hvorfor anbefaler du at sætte grænsen lige ved 24 år? Der findes også eksempler på, at formuer er båndlagte, til folk fylder 30 og 35 år.

 

”Jeg oplever skam også klienter, der vil båndlægge for en endnu længere periode. Men min erfaring er nu, at hvis folk ikke kan finde ud af at administrere deres økonomi som 24-årige, så lærer de det aldrig. Og 24 år er for de fleste en god alder, hvor modenheden er indtrådt efter ungdommens diverse udskejelser!”

 

Ikke kun relevant for velhavere
Kirsten Reimers-Lund understreger, at testamente- og båndlæggelsesproblematikken ikke kun er et ”luksusproblem” for meget velhavende familier. I modsætning til for 20-30 år siden er det i dag helt almindeligt, at også mennesker med moderate indtægter efterlader sig betragtelige formuer – bundet op i friværdier i ejerboliger og pensions- og livsforsikringsordninger.

 

”Jeg forestår administrationen af ganske mange båndlagte formuer i 3-400.000 kronersklassen. Hvis du bruger pengene i sus og dus som 18-årig, er kassen hurtigt tom. Men som 24-årig kan du bruge formuen til at købe dig en ejerlejlighed med en stor udbetaling”.

 

Det koster typisk 4-5.000 kroner at oprette et testamente, inklusive rådgivning omkring oprettelsen.
 

Det koster typisk 4-5.000 kroner at oprette et testamente, inklusive rådgivning omkring oprettelsen