Hvordan står min familie juridisk, når jeg er kommet til skade? Og skal jeg gøre noget ved det?

Af Synne Søndergaard


Normalt vil familier have indrettet sig økonomisk på, at begge har mulighed for at arbejde, så terminen kan betales, tøj til børnene kan købes, der er råd til bil, ferier m.v. Men hvis ulykken sker, kan det få meget store konsekvenser for hele familien, ikke bare mentalt men i særdeleshed også juridisk og økonomisk. Derfor er det lige så vigtigt at få et indblik i, hvordan ulykken kan få betydning for hele familien.

 

De sædvanlige forhold.
I et ægteskab har man gensidig forsørgelsespligt. Nogle tror, at der alene er tale om en økonomisk forsørgelse, men man kan også forsørge sin familie ved at arbejde hjemme, lave mad, passe børn m.v. Ægtefæller har formuefællesskab. Mange tror, at det kan sidestilles med en fælles konto og laver derfor en fælleskonto. Men det er ikke tilfældet. Formuefællesskabet bliver først rigtigt aktuelt ved separation, skilsmisse eller død. Her bliver hver ægtefælles formue og gæld opgjort. Hvis der, efter gælden er fratrukket, er et overskud, skal begge ægtefællers overskud deles mellem parret.

 

Særeje.
Nogle familier har af forskellige årsager særeje, hvilket betyder, at formuen ikke skal deles. Det kan være helt eller delvist. Det kan til tider også være en løsning, hvis man i et ægteskab har børn fra tidligere forhold, og man gerne vil sikre sin ægtefælle mest muligt i tilfælde af død. Derfor laves ægtepagter om særeje i flere tilfælde sammen med et testamente.

 

Når ulykken sker
Når familiens økonomi lige pludselig bliver helt anderledes, fordi den ene ægtefælle er kommet til skade, er det værd at overveje, hvordan man står juridisk. Man skal her særligt være opmærksom på at udbetalt erstatning for méngodtgørelse og erhvervsevnetab holdes udenfor formuefællesskabet, i tilfælde af separation eller skilsmisse. Det kræver bare, at den udbetalte erstatning holdes adskilt fra anden formue, uanset om formuen er fælles eller kun ejes af den ene ægtefælle. Grunden er, at erstatningen altid skal kunne identificeres, hvis man går fra hinanden. På den måde kan erstatningen sammenlignes med et særeje. Desværre ses det ofte, at når folk kommer til skade og får en stor erstatning udbetalt, bruger de den eksempelvis til at indfri en stor del af gælden i familiens ejendom. Det er som udgangspunkt en rigtig god idé, fordi terminerne bliver mindre. Men hvis det går galt og ægteparret går fra hinanden, kan man nu ikke længere holde erstatningen udenfor den fælles deling.

 

En skadelidt sagde engang, at det jo var lige meget, fordi vedkommendes ægtefælle havde stået for en stor del af udgifterne under erstatningssagens forløb og efterfølgende alene betalte til terminen. Det kan godt være, at det ikke får betydning, men man skal bare vide, at man ved en skilsmisse ikke vil få ret til halvdelen af ægtefællens fremtidige indkomst, og det er jo netop det erstatningen for erhvervsevnetab repræsenter for den skadelidte.

Det kan derfor altid anbefales, at erstatningsbeløbet helt eller delvist holdes adskilt fra anden formue. Hvis man vælger at indfri gæld i fast ejendom, bør man overveje at lave en særlig aftale i form af en ægtepagt, hvor man præciserer, hvor stor en andel af ejendommens værdi, man har betalt. Beløbets størrelse er ikke nok, da det skal repræsentere en del af ejendommens værdi i det tilfælde at ejendomspriserne går op eller ned. Så bliver ingen af parterne snydt.

 

Samlevende
Samlevende har andre forhold. De har ikke gensidig forsørgelsespligt, og de skal ikke dele deres formue, når de går fra hinanden. Men netop derfor er det vigtigt ikke at blande sine erstatningsmidler sammen med fælleskonti, opsparing eller i fast ejendom, hvis den ejes i lige sameje

 

Få den rigtige rådgivning.
Det kan være vanskeligt for ægtepar og samlevende at skulle tale om ”hvad nu hvis vi går fra hinanden”, men det er altid bedre at være godt forberedt. Her kan man med fordel gå til en advokat og få en samtale om ens særlige forhold. Foreningen Danske Familieadvokater har netop et særligt tilbud, der giver én mulighed for at få råd og vejledning, som man så kan træffe sine valg efter. Det sker gennem et Familietjek. Advokaten gennemgår denne families særlige juridiske forhold i forhold til økonomi og juridiske spørgsmål. Advokaten kommer ikke med specifik rådgivning, men giver løsningsforslag, man kan arbejde videre med hjemme. Det er lidt som at gå til tandlæge til et eftersyn, - måske finder advokaten huller, der bør fyldes ud.

 

De mennesker, der har været i en ulykke ved, hvad det vil sige at være forberedt på det værste. – TÆNK DET UTÆNKELIGE.

 

Vil man vide mere om Familietjekket kan man gå til hjemmesiden www.DanskeFamilieadvokater.dk.
 

 

I et ægteskab har man gensidig forsørgelsespligt. Nogle tror, at der alene er tale om en økonomisk forsørgelse, men man kan også forsørge sin familie ved at arbejde hjemme, lave mad, passe børn m.v.