Papir på hinanden

AF KARINA DEMUTH. FOTO: RIGMOR MYDTSKOV . ILLUSTRATION: MARK AIRS, ILLUSTRATIONS BUREAUET.

 

Masser af ægtefolk ved ikke, hvad de siger ja til, når de giver hinanden deres Ja i kirken. I Danske Familieadvokaters nye ’ægteskabsmanual’ kan man nu – gratis - for første gang få nogle enkle svar på, hvad det juridisk betyder at gifter sig.

 

Har vi automatisk sikret hinanden, når vi gifter os? Hvordan ser økonomien ud, hvis vi bliver skilt eller hvis den ene af os dør? Og betyder fælleseje, at vi ejer hinandens ting – og hinandens gæld?”
Lige så skønt det er at svælge i detaljerne på brudekjolen, frisuren, festen, lige så uromantisk kan det virke med en systematisk gennemgang af paragraffer om arv og familieret. Gør man det ikke, kan det desværre bare ende med at give en masse juridiske misforståelser, og det kan medføre, at der siden hen opstår helt unødige konflikter og tvivl i ægteskabet. Derfor skylder man både sig selv og sin tilkommende at  give sig tid og opmærksomhed til det nødvendige papirnusseri.
- Når man gifter sig, handler det naturligt om, at man i kærlighed forpligter sig overfor hinanden og evt. Vorherre. Men samtidig indgår man også en gensidig forpligtende juridisk aftale, fastslår Anja Cordes, advokat og formand for Danske FAMILIEadvokater. – Det er en stor fejl, at man ikke fra myndighederne gør noget for at orientere det kommende ægtepar bedre. I praksis udfylder man blot en formular med navn og personnummer og noterer, om man har været gift før. Det er det hele. Mange ægtefolk ikke ved ikke fuldt ud, hvad de skriver under på. De tror måske, at de ved det: At hvis man gifter sig, og så deler man det, der er og man arver hinanden. Men sådan er det ikke helt, og det kan få nogle alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis man siden går fra hinanden.
Jeg synes jo, at man bør sætte sig ind i, hvad det overhovedet er for en aftale man er i gang med at indgå. Man skal stille nogle spørgsmål og sikre sig, at man kender svarene. Hvem ejer ”vores” bil? Hvem hæfter for ”vores” gæld? Hvad sker der, hvis den ene af os dør tidligt? Pensionsopsparinger og ejerforhold til fx. fast ejendom og bil samt evt. gæld er andre vigtige områder, som man bør sætte sig ordentligt ind i.

 

Fælleseje, særeje og gæld
Som noget helt nyt har Danske Familieadvokater udarbejdet en såkaldt ’ægteskabsmanual’, hvor man – for første gang – kan få nogle klare svar på, hvad det juridisk betyder, at man gifter sig.
Her kan du og din kommende ægtefælle læse, at fra det øjeblik, I er blevet viet, har I fælleseje som formueordning. Fælleseje er sprogligt et misvisende udtryk, for man ejer ikke ting i fællesskab, hvis man er gift. Det hedder i loven formuefællesskab og det betyder, at man har delepligt ved skifte. Juridisk set ejer man nemlig kun det, som man selv anskaffer sig, eller får som gave eller arv – faktisk ganske som da I ikke var gift. Det betyder eksempelvis, at det er den – og kun den - som står på skødet, der ejer huset. Uanset om man er gift eller ej.
Først ved ægteskabets opløsning, dvs. skilsmisse eller død, viser virkningerne af fælleseje sig. Fælleseje betyder, at I til den tid har pligt til at dele jeres respektive formuer med den anden, dvs aktiver minus passiver opgøres og differencen deles, hvis den er positiv. Hvis den er negativ, altså at man skylder mere væk, end man ejer, deles gælden ikke.
Hvis der er betydelig forskel på, hvor store værdier I hver især ejer, eller hvis den ene af jer har udsigt til en stor arv, kan det være værd at overveje, om I skal aftale en anden ordning end fælleseje, nemlig særeje. Har I særeje, skal der nemlig ikke ske deling ved skilsmisse eller død.
Med hensyn til gæld er det en udbredt misforståelse, at ægtefæller automatisk hæfter for hinanden. Det er ikke hovedreglen i dansk ret – tværtimod hæfter I (bortset fra særlige tilfælde af skattegæld) hver især kun for jeres egen gæld, uanset om gælden er opstået før eller efter ægteskabets indgåelse. Her er det underordnet, om der er fælleseje eller særeje i ægteskabet.
Hvis I begge skriver under på eksempelvis et banklån, hæfter I naturligvis sammen. Ofte bliver man af banken rådet til at lægge alle sine lån sammen, fordi man derved kan spare nogle renteudgifter. Og det kan i princippet være godt nok. Man skal bare være klar over, hvilke formuemæssige konsekvenser det kan have. Er din ægtefælle dybt forgældet, er udsigten til, at du skal af med halvdelen af dine værdier (til din ægtefælle eller dennes kreditorer) ved en eventuel skilsmisse måske ikke særligt tillokkende. Hvis I opretter en ægtepagt om særeje, skal I ikke dele jeres formuer ved skilsmisse. Ægtepagten vil også kunne sikre, at du kan beholde dine værdier uden deling, hvis du lever længere end din ægtefælle.

 

Pension og arv
Mange opfatter opsparing til pension som familiens fælles opsparing. Juridisk er pensioner bare ikke længere fælles, men tilhører derimod alene den af jer, i hvis navn op¬sparingen er foretaget. Det er konsekvensen af en ´lovændring, der trådte ikraft ved nytåret 2007. Der skal derfor som hovedregel ikke ske nogen deling af pen-sionsopsparinger ved skilsmisse, heller ikke selvom I har fælleseje i jeres ægteskab.
- Her er det især kvinderne (der oftest tjener mindst), der skal sørge for at få en ordentlig personlig opsparing, understreger advokat Anja Cordes. - Pensionerne bliver nemlig ikke delt, hvis man bliver skilt. Husk også at hvis kvinden – eller manden for den sags skyld, går hjemme i en periode, eller går på deltid for at passe børn,  bliver der ikke automatisk sat penge til side på den hjemmegåendes pensionskonto.
Hos mange ægtepar er der stor forskel på, hvor meget hver især sparer op, da opsparingen blandt andet afhænger af ens arbejde og uddannelse, om man arbejder på fuldtid eller deltid, og om man er ansat lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.
Hvis I synes, at jeres pensioner skal deles lige over, skal I oprette en ægtepagt om fæl-les¬eje vedrørende pensioner.
Ægtefæller arver i henhold til loven hinanden. Har I ingen børn, arver den længstlevende det hele, og der skal ikke betales nogen boafgift (tidligere arveafgift).  Har I børn sammen, vil børnene også være arvinger efter den afdøde. Her kan man dog vælge at sidde i uskiftet bo og vente med at udbetale børnenes arv. På den måde får man råderet over den samlede formue, indtil man selv en dag dør. Man kan også skifte boet i levende live og udbetale børnenes arv. Det er aktuelt, hvis man ønsker at gifte sig igen.

 

Hvis din afdøde ægtefælle har særbørn, dvs. børn fra tidligere forhold, er det derimod ikke muligt at sidde i uskiftet bo uden børnenes skriftlige accept – og den accept kan du i praksis ikke få, hvis børnene er under 18 år. Umyndige børns arv skal realiseres, og sættes ind på en forvaltningskonto, hvor de står båndlagt, indtil børnene er myndige.

 

Få et familietjek
Som et supplement til en gennemgang af ’ægteskabsmanualen’, der kan downloades gratis på www.danskefamilieadvokater.dk, anbefaler Anja Cordes varmt, at man investerer i et ’familietjek’. Helt på samme måde, som man tager sit regelmæssige tandlægetjek, biltjek eller økonomiske tjek hos banken.
Et familietjek koster ikke mere end ca. 2500 kr. og for det beløb får man en times konsultation, hvor man, sammen med en familieadvokat, kan få et overblik over familiens juridiske og økonomiske situation. Det er især relevant, hvis den ene af jer har børn efter tidligere forhold, har formue eller gæld, har egen virksomhed,  eller hvis den ene af jer har særeje eller udsigt til en større arv. Samtidig kan man i forbindelse med familietjekket tage stilling til, om man skal begunstiges i hinandens pensionsopsparinger og sikre, at der står de navne, der skal på husets eller lejlighedens skøde. I løbet af mødet vil advokaten besvare jeres spørgsmål og sikre, at I er grundigt og korrekt informerede. Efterfølgende får I et brev med et referat af, hvad der blev drøftet på mødet. Samtidig giver advokaten en skriftlig anbefaling af, hvad han eller hun evt. kan pege på af problemstillinger, som bør afklares eller bringes i orden.
- Jeg plejer at sige, at man får diagnosen, men ikke selve behandlingen, forklarer Anja Cordes. - Endelig er det jo slet ikke sikkert, at man skal behandles – og så behøver man ikke spekulere mere over dét.


Familietjek hos Kate Lind og Jesper Bøgh
Kate og Jesper, begge 29 år, har været gift et år efter at have levet papirløst sammen i 3 år. De er en ’typisk’ dansk familie. Jesper har fra et tidligere forhold sønnen Ole, der bor hos sin mor. På grund af problemer har Jesper for tiden opgivet at have samvær med ham. Jesper afsluttede sin uddannelse for 2 år siden og har en del studiegæld. Kate har datteren Mie fra et tidligere forhold. Mie er hos sin far hver anden fredag til tirsdag. Sammen har Kate og Jesper sønnen Per. Kate har arvet fra sin far. Kate og Jesper har på grund af arven haft råd til at købe en mindre ejerlejlighed. De står begge på skødet.
Parret kommer til Familietjek, fordi de giftede sig for at sikre hinanden, men de er nu blevet usikre på, om ægteskabet er sikring nok. Kate oplyser, at hun har arvet som særeje, men ved ikke, om det er skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje.
Jesper er ikke helt sikker på, hvor stor hans studiegæld er, men er til gengæld helt sikker på, at den aldrig kan få betydning for Kate, da han har fået oplyst, at ægtefæller ikke hæfter for hinandens gæld, og specielt ikke studiegæld. Begge giver udtryk for, at det største problem er, hvis Jesper dør først, fordi han ikke bor sammen med sønnen Ole. Derimod er det ikke så stort et problem, hvis Kate dør først. Mie kan bare blive boende hos Jesper og behøver så ikke at få sin arv.
Under Familietjekket og i det efterfølgende brev, får det unge par oplyst, at det som udgangspunkt er uden betydning om deres særbørn, dvs. de børn de hver især har fra tidligere forhold, bor hos dem eller ej. Børnene er arveberettigede under alle omstændigheder. Desuden får de oplyst, at de ikke skal regne med, at Mie kan blive boende hos Jesper, hvis Kate dør. Hvis Mies far ønsker, at hun skal flytte til ham, og hvis ikke noget taler stærkt imod det, så kommer Mie til sin far.
De får det råd, at de skal have fat i den boopgørelse, der blev lavet efter Kates far og hans testamente, så det kan konstateres, om arven er særeje og hvilken type særeje, det drejer sig om. Hvis det er fuldstændigt særeje, kan det få afgørende indflydelse på, hvordan Jesper bliver stillet økonomisk ved Kates død. Samtidig bliver de opfordret til at gennemgå deres forsikringer og pensionsordninger, og skaffe sig et overblik over, hvilke beløb der kommer til udbetaling ved dødsfald.
Endelig oplyses de om, at det er korrekt, at Kate ikke hæfter for Jespers gæld, og at det i øvrigt er ligegyldigt, om det er studiegæld, men at Jespers gæld vil blive modregnet i det Jesper ejer, herunder hans halvdel af ejerlejligheden.
De opfordres til at oprette testamente, alene af den grund, at de har børn fra tidligere forhold, og at den længstlevende, vil stå tilbage med ansvaret for deres fællesbarn, Per. Men de opfordres også til at få nærmere rådgivning om eventuel oprettelse af ægtepagt, når det er klarlagt, hvilken type særeje Kate har. Hvis det er skilsmissesæreje, så vil det sandsynligvis være en god ide, at det gennem en ægtepagt bestemmes, at det skal være Kates fuldstændige særeje, hvis Jesper dør først.
Uanset hvilken type særeje Kate har, bør det også overvejes, om ikke Jesper skal have særeje for at sætte ham i stand til at overtage hele lejligheden ved Kates eventuelle død. De nøjagtige oplysninger om størrelsen af Jespers studiegæld og om pensioner mv. vil gøre det muligt, at rådgive om behovet for eventuelle yderligere forsikringer og pensioner.

Masser af ægtefolk ved ikke, hvad de siger ja til, når de giver hinanden deres Ja i kirken