Familieret hjælper familier under skilsmisse

31-01-2017

 

Af Anne Broksø
Formand for Danske Familieadvokater


Man kan godt have en familieret uden, at alle sager skal for domstolen. Det er faktisk meningen. ”Hvert 3. barn” misforstår derfor Socialdemokratiets udspil lørdag den 28. januar.

Vi læser nemlig Socialdemokratiets fornuftige forslag sådan, at de ønsker at koble en administrativ model på familieretten for at sikre, at de mange sager, hvor parterne er enige, vil blive behandlet hurtigt af ikke-jurister. Og de sager, hvor der er uenighed, lander i en særskilt bunke og måske skal for retten. Men inden bør de naturligvis tilbydes mægling.

 

Så mon ikke, at ”Hvert 3. barn” og Folketingets partier alligevel er enige?

 

Danske Familieadvokater er for vores vedkommende helt enig med tankerne om at lave en familieret. Vi forslår nemlig at samle hele behandlingen af de familieretlige sager i en ny familieretsafdeling ved landets 24 byretter.

 

Vi forestiller os en ”one-stop-shop”, hvor byretterne løser alle forhold i forbindelse med en skilsmisse, hvilket også vil sige eventuelt skifte- og fogedsager samt de sager, hvor parterne ikke er uenige.

 

En sådan ordning vil præcis kunne løse det helt store problem med det nuværende skilsmissesystem, hvor familier oplever at skulle løbe spidsrod mellem en lang række offentlige institutioner samtidigt med, at gennemgår en hård skilsmisse, ofte med børn involveret.

 

Det er ikke rimeligt at skulle løbe spidsrod når det er muligt at lave et fornuftigt alternativ –nemlig at etablere en familieret i forbindelse med landets 24 byretter.
Konkret forestiller vi os et énstrenget system, hvor alle skilsmisse- og børnesager begynder i en indslusningsafdeling ved den lokale familieretsafdeling. De mange sager, hvor parterne er enige, vil blive behandlet hurtigt af ikke-jurister. De sager, hvor der er uenighed, lander i en særskilt bunke.

 

I de sager, hvor parterne er uenige, indkaldes parterne til et statusmøde. En slags forberedende retsmøde, hvor der bliver skabt klarhed over de uenigheder, der måtte være mellem partnerne. Det kan være forældremyndighed, bopæl, samvær, børnebidrag, bodeling, separation, vilkår for separation med videre.

 

På statusmødet deltager en jurist samt en børnesagkyndig – alt afhængig af hvad parterne er uenige om. Efter at man ringer ind til byretten, bør statusmødet afholdes hurtigst muligt for at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid. Og parterne skal altid tilbydes mediation eller retsmægling. Der skal være mulighed for at få den mediation, der er behov for. For begynder man først at operere, nytter det ikke at stoppe efter få timer, hvis der er behov for yderligere tid til at også at lukke såret.

 

Hvis parterne ikke ønsker mediation, skal de have mulighed for at gå ”direkte” i retten – dog først efter at statusmødet er afholdt.

 

På den måde skal borgerne kun gå ind ad én indgang i forbindelse med en skilsmisse til en familieretsafdeling ved byretterne, hvor der er kompetent personale med fokus på familiernes og børnenes tarv i skilsmissesagerne.

 

Udnyttelse af landets eksisterende 24 byretter sikrer samtidig større borgernærhed på grund af retternes brede geografiske spredning, og det gør det muligt for borgerne at kontakte den enkelte sagsbehandler i en sag direkte, i stedet for som nu blot at blive sat i forbindelse med et callcenter.

 

Ved at samle sagerne under de nuværende domstole bruger vi desuden den velfungerende retsmæglingsordning, der kan udbygges efter behov, så sagerne kan forliges bedst muligt. Her til kommer, at byretterne allerede i dag et fast samarbejde med kyndige børnepsykologer, som kan udbygges og forbedres, således at vi sikrer os, at børnene bliver hørt ordentligt.

 

Og når det er nødvendigt, kan domstolene træffe afgørelser, som – modsat forvaltningsafgørelser – også respekteres i udlandet. Endelig er der økonomisk fornuft i at samle hele området i ét system, der er mere effektivt, fordi en sag kun behandles ét sted.

 

Ved at samle alle skilsmissesager under de 24 byretter sikres det derfor, at vigtige afgørelser træffes borgernært i en kvalificeret, helhedsorienteret ramme og med en kortere samlet sagsbehandlingstid. Og vi forventer faktisk, at de meget sværere sager bliver afgjort hurtigere fordi de netop bliver afgjort af en dommer. Danmark er nemlig det land i Europa, hvor befolkningen har størst tillid til retssystemet – på syvende år i træk – og dermed også respekt !