Hvilken skifteform skal vi så vælge?

Der er stor forskel på de konsekvenser, de forskellige skifteformer har, f.eks. hvad angår skatten. Skifteretten kan give jer vejledning om de forskellige skifteformer, men vores erfaring er, at det sker meget tilfældigt – oven i det er der forskel fra Skifteret til Skifteret og på de enkelte sagsbehandleres involvering. Derfor vil vi altid anbefale jer at kontakte en advokat, så alle de efterladte og arvinger får ordentlig rådgivning om hvilken bobehandling, der passer bedst.

 

Boafgift

Når boet bliver behandlet ved privat skifte og ved bobestyrerbehandling, skal boet betale boafgift og eventuelt tillægsboafgift. Begge dele er en slags arveskat til Staten, og afgifterne beregnes af boets nettoformue.
 

Ægtefæller og almennyttige foreninger betaler ikke afgift af det, de arver.
 

Nogle persongrupper betaler kun boafgiften (15%). Det drejer sig om børn, børnebørn, stedbørn samt samlevende, der har boet sammen i mindst to år, eller som enten venter eller har et fælles barn. Der skal ikke betales boafgift af de første 276.600 kr. (2016), som er i boet.
 

Hvis man som arving ikke hører til ovenstående gruppe, skal man både betale boafgift på 15% og en tillægsboafgift på 25%.

 

Pensioner og forsikringer

Mange mennesker har tegnet livs- eller ulykkesforsikringer og kapital- og ratepensioner. Disse indeholder typisk en sum penge, som udbetales til de efterladte ved dødsfald. Pengene indgår normalt ikke i dødsboet, men udbetales uden om dødsboet og direkte til de personer, som den afdøde selv har valgt at begunstige.
 

Hvis den afdøde ikke selv har begunstiget hverken personer eller foreninger, står der som regel i forsikringsbetingelserne og i pensionsvilkårene, at summen skal gå til afdødes ”nærmeste pårørende”. Og hvem er så det?
 

For pensioner og forsikringer tegnet før den 1.1 2008 gælder følgende:
Den nærmeste pårørende er den efterladte ægtefælle. Hvis en sådan ikke findes, går arveretten videre til ens børn. Kun hvis man ikke efterlader sig hverken ægtefælle eller børn, kan udbetalingen tilfalde en eventuel samlever.
Er pensioner og forsikringer tegnet efter 1.1. 2008 gælder følgende:
Den nærmeste pårørende er ligeledes ægtefællen. Hvis den afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, er nærmeste pårørende den afdødes samlever – hvis altså den afdøde har levet med vedkommende i mindst to år, eller de har børn sammen. Kun hvis der ikke er hverken ægtefælle eller samlever, kan eventuelle børn få summen udbetalt.
 

Download pjece om dødsfald og boskifte her.

 

Det kan være en stor mundfuld selv at varetage boets deling