Grundvilkårene

Ideen med grundvilkårene er at ruste jer hver især til den virkelighed, der møder jer efter separationen/skilsmissen.

 

Ægtefællebidragspligt

Når I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Når I bliver separeret/skilt, bortfalder denne pligt, men I kan aftale, at den ene af jer fortsat skal forsørge den anden (ægtefællebidrag). Vælger I dette, skal I også aftale, hvor lang tid forsørgelsen skal vare. Bliver I ikke enige om bidragspligten under Statsforvaltningens behandling af sagen, kan retten afgøre det for jer.

 

Ægtefællepension

Hvis I har en pensionsordning, er det ikke utænkeligt, at den også indeholder en ægtefællepension. Kontakt jeres pengeinstitut og hør, hvordan jeres separation/skilsmisse påvirker ægtefællepensionen.

 

Ægtefællepensionsloven

En ægtefælle har ret til ægtefællepension, hvis den anden ægtefælle har en pensionsordning, der er led i eller oprettet som led i et ansættelsesforhold eller i ATP og indeholder en kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning.
 

Ægtefællepensionsloven gælder også for registrerede partnere. Ved separation/skilsmisse bortfalder retten til ægtefællepensionen, medmindre den ene ægtefælle har bidragspligt over den anden ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet, og ægteskabet har varet i mindst fem år.
 

Hvis betingelserne for at bevare retten til ægtefællepensionen efter separationen/skilsmissen er opfyldt, skal man – for at sikre retten til pensionen – anmelde retten til pensionsinstituttet.

 

Overlevelsesrente

Ægtefællepensionen omfatter også overlevelsesrente. En overlevelsesrente, som er oprettet som led i den anden ægtefælles ansættelsesforhold, og som sikrer denne ægtefælle pensionsret, kan således udtages af den fraseparerede/fraskilte ægtefælle.
 

Kontakt pengeinstituttet for at få nærmere oplysninger om mulighederne for og betydningen af, at den ene ægtefælle eventuelt bevarer overlevelsesrenten efter separationen/skilsmissen.

 

Boligen

Hvis I bor i lejebolig, skal I være enige om, hvem der skal blive boende i lejligheden. Det samme gælder, hvis I bor i andelsbolig. Det har ingen betydning, hvem der har underskrevet lejekontrakten eller andelsbeviset.
Bor I i ejerbolig, hører spørgsmål om den under bodeling. Det samme gælder værdien af andelsboligen.

 

Bodeling

Da I blev gift, fik I formuefællesskab, med mindre I aftalte særeje på hele eller dele af formuen. Særeje kan også være opstået ved arv eller gave. Ved bodeling skal jeres formuer opgøres hver for sig: Hver ægtefælles gæld bliver gjort op; gælden trækkes fra vedkommendes aktiver, og på den måde når man frem til hver ægtefælles del af boet.
 

Hvis ikke I kan blive enige om, hvordan I skal dele jeres formue, kan Skifteretten afgøre det for jer. Men det kan være en dyr løsning. Derfor er det en god ide at inddrage familieadvokaten fra starten.
Børnenes ting og penge holdes ude af bodelingen.
 

Når I skal dele ’fællesboet’, skal I ikke dele indboet, men hele den formue, der er omfattet af formuefællesskabet, f.eks. bilen, den faste ejendom, bankbøger og værdipapirer.

 

Gæld

I hæfter selv for hver jeres gæld. Har I stiftet gælden sammen, da I f.eks. købte hus eller bil, er I fælles om gælden.

 

Pension

Juridisk set er pensioner ikke fælles. De tilhører kun den af jer, i hvis navn opsparingen er foretaget. Derfor indgår jeres respektive pensionsordninger normalt ikke i bodelingen. Heller ikke selvom I har fælleseje i jeres ægteskab.
 

For de fleste ægtepar er der forskel på, hvor meget hver især sparer op til pension. Det afhænger af arbejdspladsen, uddannelse, arbejde på fuld tid eller deltid, hvorvidt I er selvstændigt erhvervsdrivende m.v.
 

Som udgangspunkt kan pensionsopsparinger ikke deles. Kun hvis den ene ægtefælle har foretaget en opsparing, der kan betragtes som ”ekstra”, og ægteskabet har varet i mere end fem år, kan det komme på tale, at den overskydende pensionsopsparing bliver delt.
 

Der er mulighed for at give den pensionsmæssigt svagest stillede ægtefælle en mindre økonomisk kompensation. Der er dog en lang række betingelser, der skal være opfyldt, før kompensation er en mulighed.

 

Arv og livsforsikring

Når I bliver separeret eller skilt, arver I ikke længere automatisk hinanden, og retten til livsforsikringer bortfalder normalt.
 

Hvis I stadig ønsker at arve hinanden, skal I oprette et (nyt) testamente. Det gælder også, selvom I under ægteskabet har oprettet et testamente.
 

Samlivsophævelse, separation og skilsmisse medfører normalt, at den ene ægtefælle mister retten til at få en eventuel livsforsikring efter den anden udbetalt. Kontakt jeres forsikringsselskab for mere information.

 

Skat

Jeres separation/skilsmisse får sikkert indflydelse på jeres skat. Tal eventuelt med skattemyndighederne, inden I sender jeres ansøgning om separation og skilsmisse til Statsforvaltningen.
 

Samlivsophævelse og separation/skilsmisse kan have betydning for betaling af skat i relation til sambeskatning, uudnyttede bund- og personfradrag samt overførsel af underskud.

 

Fri proces

Hvis det ikke lykkes jer at blive enige i Statsforvaltningen om separation, skilsmisse eller forældremyndighed, kan en dommer træffe beslutningen for jer. Dommeren vil kunne tage stilling til, om I kan få fri proces under en sådan retssag. Der kan ikke gives fri proces under Statsforvaltningens behandling af sagen.

 

Forældremyndighed

Som ægtefæller har I fælles forældremyndighed over jeres fælles børn og skal sammen træffe beslutninger om valg af skole, læge m.v.
 

Hvis ægteskabet ophører, fortsætter den fælles forældremyndighed normalt uændret. Desværre kan der opstå konflikt om forældremyndigheden i disse situationer. Uanset hvad I vælger, har børnene ret til samvær med jer begge, og I skal derfor indgå en aftale om samvær. Hvis ikke I kan blive enige, kan Statsforvaltningen hjælpe jer med rådgivning, ligesom de kan træffe en afgørelse, hvis I stadig ikke er enige. Hvis I fra starten har forskellige ønsker i forhold til børnene, er det en god ide at få hjælp hos en familieadvokat.
 

Hvad sker der med jeres pensionsopsparing, hvis I bliver skilt?