Om ægtepagter

Skal jeg have en ægtepagt?

Når to personer gifter sig, opstår der efter de danske regler automatisk formuefællesskab i ægteskabet. Det betyder, at alt hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse og alt, hvad de senere selv tjener, eller det de får i arv eller gave, er omfattet af formuefællesskabet.

 

Formuefællesskabet kaldes i daglig tale fælleseje. I forbindelse med separation/skilsmisse eller ved død skal formuefællesskabet deles.

 

Det er først her, det går op for ægtefællerne, hvad fælleseje i realiteten betyder. De færreste ægtefæller overvejer, at der er et alternativ i form af særeje.

 

Former for særeje

Du og din ægtefælle kan vælge mellem følgende former for særeje:

 

Skilsmissesæreje

Som navnet antyder, betyder skilsmissesæreje, at der er særeje, hvis I skal separeres eller skilles. Det, I hver især ejer, beholder I selv. Men hvis en af jer dør, har I fælleseje, og der skal i så fald ske en deling af fællesboet på almindeligvis. Den længstlevende kan ligeledes sidde i uskiftet bo.

 

Fuldstændigt særeje
Ved fuldstændigt særeje er der særeje både ved separation/skilsmisse og ved dødsfald. Det betyder, at hver af jer – både ved separation/skilsmisse og ved død – beholder de aktiver og passiver, som jeres særeje omfatter. Der skal ikke ske nogen deling.

 

Kombinationssæreje
I kan også kombinere skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje i et såkaldt kombinationssæreje. Det betyder, at I har særeje, hvis I skal separeres eller skilles, men når én af jer dør bliver afdødes særeje til fælleseje, mens den efterladtes særeje bliver til fuldstændigt særeje.

 

Det vil sige, at det kun er afdødes aktiver og passiver, der skal deles, og på den måde sikrer I den efterladte bedst muligt.

 

Hvad skal være særeje?

I forbindelse med oprettelse af ægtepagt om særeje, skal I også tage stilling til, hvad særejet skal omfatte.

 

Særejet kan omfatte alt, hvad I ejer, men kan også begrænses til kun at angå enkelte aktiver, f.eks. huset, en virksomhed, arv osv.

 

I kan også oprette brøkdelssæreje, således at kun en bestemt brøkdel af jeres respektive formuer (eller den ene ægtefælles formue) skal være særeje. Endvidere kan I vælge at tidsbegrænse særejet, således at det falder helt bort efter et bestemt antal år, eller at særejet aftrappes år for år i en given periode.

 

Kræves der ægtepagt i andre tilfælde?

Gaver
Giver I hinanden gaver, skal I samtidig oprette ægtepagt for at sikre, at gaven er gyldig. Det gælder dog ikke, hvis I giver hinanden sædvanlige gaver (jul, fødselsdag m.v.), eller hvis værdien af gaverne ikke står i misforhold til jeres økonomiske forhold.
 

Hvis der ikke er tale om en sædvanlig gave, og giverens kreditorer protesterer mod gaven, kan den ikke opretholdes, medmindre I har oprettet en gaveægtepagt.

 

Pensionsordninger
Pensionsordninger udgør en udtagelse til udgangspunktet om ligedeling i tilfælde af separation eller skilsmisse. Ægtefællerne beholder som udgangspunkt egne pensionsordninger.
 

Hvis I ønsker en ligedeling af jeres pensionsordninger, skal I oprette en ægtepagt herom. På den sikres begge parter, uanset hvem der har sparet mest op og på hvilken måde, dette er sket.

 

Hvordan opretter vi ægtepagt?

For at de aftaler, ægtefæller laver omkring deling, herunder særeje, pensionsordninger og gaver, er gyldige, skal der oprettes en ægtepagt, som nøje beskriver den pågældende aftale. Det er et gyldighedskrav, at ægtepagten tinglyses ved Personbogen i Hobro.
 

Eventuelle senere ændringer eller ophævelse skal også tinglyses.

Ved at oprette et testamente, bestemmer du selv, hvem der skal arve hvad