Værgemål

Hvis en person af helbredsmæssige grunde ikke kan varetage sine økonomiske eller personlige anliggender, kan der iværksættes et værgemål, hvormed man overdrager ansvaret til en værge. Det kan være en tung beslutning at fratage et menneske råderetten over dele af sit eget liv, men det kan have ubærlige konsekvenser at lade være – både for den pågældende og de pårørende.
 

Hvornår kan værgemål iværksættes?

Er en person på grund af sindssygdom, herunder demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred, ude af stand til at varetage sine anliggender, kan der iværksættes et værgemål. Formålet er at beskytte vedkommende og at udpege en, der kan handle på vedkommendes vegne. Der kan være opstået problemer, som familien ikke kan klare uden at hente hjælp udefra. Det kan være om økonomiske spørgsmål, men det kan også eller i stedet angå personlige forhold.
 

Et værgemål skal tilpasses det konkrete behov og må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Det kan derfor begrænses til bestemte aktiver eller opgaver, f.eks. administration af en arv, salg af fast ejendom eller de økonomiske og personlige beslutninger i forbindelse med en flytning til et plejehjem. Værgemål kan tidsbegrænses.
 

Den, der kommer under værgemål, er fortsat myndig, og kan derfor også selv handle, ligesom stemmeretten bevares. Dog vil den, der kommer under værgemål, ofte ikke mentalt være i stand til selv at træffe beslutninger.
 

Supplerende handleevnefratagelse

Er personen, der kommer under værgemål, aktiv og i stand og vant til at disponere på egen hånd, kan det være påkrævet med en yderligere sikkerhedsforanstaltning for at beskytte vedkommende. Her kan der som et supplement til værgemålet ske fratagelse af den retlige handleevne, hvis værgemålet omfatter samtlige økonomiske forhold. Dette kan eksempelvis være nødvendigt for at hindre, at de sætter deres formue over styr, eller at de udnyttes økonomisk. Virkningen er, at vedkommende er umyndig og derfor ikke gyldigt kan indgå økonomiske aftaler. Personen har heller ikke stemmeret. Det er kun et fåtal af værgemål, som suppleres med en handleevnefratagelse.
 

Hvem kan tage initiativet?

Ikke alle kan rette henvendelse til myndighederne om at få et værgemål iværksat. Det er kun de nærmeste, så som en ægtefælle, børn, forældre og søskende. Andre må kontakte kommunale eller regionale myndigheder eller politiet, som så kan indgive anmodning til Statsforvaltningen om værgemålet.
 

Hvem træffer afgørelse og hvordan?

Det er normalt Statsforvaltningen på det sted, hvor den, der ønskes sat under værgemål, bor, som træffer afgørelsen. Hvis det findes betænkeligt at behandle sagen på denne måde, f.eks. hvis den, der ønskes sat under værgemål, protesterer, sendes sagen videre til byretten. Beslutning om handleevnefratagelse skal altid træffes af byretten.
 

Den, som sagen angår, skal altid og uanset tilstanden underrettes om, at der er anmodet om værgemål og senere om de erklæringer, der indhentes, ligesom denne skal underrettes om afgørelsen. Også de nærmeste pårørende vil blive underrettet. Der skal foreligge en lægeerklæring om, hvorvidt de helbredsmæssige betingelser er opfyldt. Bor vedkommende på en institution, indhentes desuden en udtalelse herfra. Den, der søges sat under værgemål, har mulighed for at anmode om et møde i statsforvaltningen og at komme med bemærkninger. En sådan anmodning kan dog afslås, hvis det skønnes, at den pågældende ikke med nytte kan udtale sig.
 

Behandles sagen i retten, beskikker retten altid en advokat for den, der søges sat under værgemål, som skal repræsentere og bistå vedkommende. Som hovedregel skal der ikke betales vederlag til advokaten. Den, som sagen angår, skal udtale sig i et retsmøde, medmindre det i det konkrete tilfælde ikke skønnes påkrævet.
 

Statsforvaltningens afgørelser om værgemål kan indbringes for byretten. Byretsdomme kan ankes til landsretten.
 

Hvis ændrede forhold giver anledning til det, skal værgemålet ændres til et mindre eller mere indgribende. Hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, skal værgemålet ophæves.

 

Hvem udpeges som værge?

Samtidig med beslutningen om værgemål skal Statsforvaltningen beskikke en værge. Er sagen afgjort ved dom, træffer retten afgørelsen. I almindelighed udpeges et familiemedlem, en nær pårørende eller en ven, der har kontakt med vedkommende. Der kan kun udpeges én værge. Det er frivilligt, om man vil være værge. Hvis der ikke kan findes en egnet værge, eller er de pårørende uenige om valget, udpeges en af de faste værger, som Statsforvaltningen har antaget til dette. Er værgemålet økonomisk, er den udpegede faste værge oftest en advokat.
 

Værger kan få deres udlæg dækket. Faste og andre professionelle værger skal have et vederlag, mens andre kun kan få det undtagelsesvis. Det er den, der er under værgemål, som betaler, såfremt midlerne er til det.
 

Formueadministration

Hvis værgemålet omfatter en formue på 75.000 kr. eller derover i kontanter eller værdipapirer, skal den normalt indsættes i en godkendt forvaltningsafdeling i et pengeinstitut. Er formuen mindre, bestyres den af værgen. Der er regler for, hvordan værgen må investere formuen.

 

Værgens opgaver

Værgen skal varetage interesserne for den, der er under værgemål, og handle på den pågældendes vegne i de spørgsmål, som værgemålet omfatter. Værgen skal sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for vedkommende, samt at formuen bevares og giver et rimeligt udbytte.
 

Ved værgemålets begyndelse skal værgen udarbejde en fortegnelse over samtlige aktiver og passiver, omfattet af værgemålet. Løsøre skal kun medtages, hvis det er særlig værdifuldt. Fortegnelsen skal indsendes til Statsforvaltningen.
 

Værgen skal føre og aflægge regnskab over sin administration af de modtagne indtægter. Derudover skal værgen føre regnskab over den forvaltede formue og indsende det til revision, hvis formuen er på 75.000 kr. eller derover.
 

Værgen skal have godkendelse fra Statsforvaltningen til at foretage usædvanlige dispositioner, bl.a. forbrug af formuen, uanset hvor den er anbragt, salg, pantsætning og køb af fast ejendom, gaver af indtægten og gældsstiftelse.
 

Ved personlige værgemål kan værgen ikke iværksætte tvangsforanstaltninger.

 

Gifte under værgemål

Der er særlige regler om værgemål, hvis vedkommende er gift, forudsat at der er fælleseje i ægteskabet, og en anden end ægtefællen beskikkes som værge. I så fald bestyrer værgen og ægtefællen i forening den del af fællesboet, som er omfattet af værgemålet. Dermed er værgen fritaget for regnskabsaflæggelse og for at indhente godkendelse af usædvanlige dispositioner, ligesom formuen ikke skal anbringes i en forvaltningsafdeling.

 

 

Ved at oprette et testamente, bestemmer du selv, hvem der skal arve hvad