Samvær

Et barn har ret til samvær med den af jer, som barnet ikke bor sammen med.

I har som forældre et ansvar for at tilsikre, at barnet har en tæt og jævnlig kontakt til den af jer, som jeres barn ikke bor sammen med, og at samværet fungerer godt for jeres barn
Hvis I selv kan blive enige om samværets omfang, behøver I ikke inddrage Familieretshuset.

 

Uenighed om samvær

Hvis I ikke kan blive enige om samværet, kan Familieretshuset hjælpe jer med at finde frem til en løsning, blandt andet ved et (tværfagligt) samværsmøde, børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

Under sagens behandling kan Familieretshuset fastsætte kontakt-bevarende samvær.
 

Hvilken samværsordning er bedst?

For at finde frem til den bedste samværsordning for jeres barn vil Familieretshuset inddrage jeres barn i sagen. Der er ingen aldersgrænse for, hvornår et barn skal inddrages i en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.


Det er Familieretshuset, der beslutter, hvordan jeres barn skal inddrages i sagen. Det kan for eksempel ske ved en samtale med jeres barn, ved en børnesagkyndigundersøgelse eller på anden vis.

 

Den endelige beslutning om samværets omfang træffes i nogle sager af Familieretshuset og i andre af Familieretten.

 

Ændring af samvær

Hvis I beder Familieretshuset om ændring af en samværsordning, som I selv har aftalt, eller en samværsordning som Familieretshuset eller Familieretten på et tidligere tidspunkt har truffet afgørelse om, kan Familieretshuset kun ændre samværet, hvis forholdene har ændret sig væsentligt.

 

Transport i forbindelse med samvær

I kan selv aftale, hvordan udgifter til transporten skal fordeles.
 

Som udgangspunkt skal I dele transportudgifterne på den måde, at den af jer, som barnet har samvær med, skal sørge for afhentning ved samværets begyndelse. Der skal betales for både barnets og en eventuel ledsagers transport.
 

Hvis samværet aflyses

Hvis samværet bliver aflyst, får samværsforælderen helt automatisk ret til såkaldt erstatningssamvær i den efterfølgende uge, i samme omfang, på samme vilkår. Erstatningssamvær udløses automatisk uanset af lysningsgrunden  - også i tilfælde af barnets sygdom.
  

Hvis barnet ikke udleveres til samvær

Hvis bopælsforælderen nægter at udlevere barnet til samvær, kan samværsforælderen bede om Familierettens assistance til at få barnet udleveret. Familieretten kan fastsætte erstatningssamvær.

Famileretten kontaktes via www.minretssag.dk
 

Daglig kontakt

Den af jer, som ikke bor sammen med barnet, har mulighed for at få fastsat anden kontaktsamvær med jeres barn. Det kan være kontakt i form af telefonsamtaler, breve eller e-mails.

Hvis I ikke selv kan blive enige om denne form for kontakt, kan I søge Famileretshuset herom.
 

Samvær med andre end forældre

Et barn kan i særlige situationer få fastsat samvær med nære pårørende, som barnet er tæt knyttet til.

Det gælder:

Det er barnets nærmeste pårørende, der kan søge Famileretshuset om samvær med barnet.

 

 

 

 

Det gælder om at finde den bedste løsning for barnet