• Testamenter & Ægtepagter mv.
  • Om testamenter
  • Om ægtepagter
  • Værgemål
  • Fremtidsfuldmagter
• Arv & Dødsboer
  • Boudlæg
  • Ægtefælleudlæg
  • Uskiftet bo
  • Privat skifte
  • Forenklet privat skifte
  • Bobestyrerbehandling
  • Hvilken skifteform skal vi så vælge?
• Børn & Samvær
  • Forældremyndighed og bopæl
  • Samvær
  • Kommentar til alt for lange sagsbehandlingstider
• Ugifte samlevende
  • Tjekliste
• Ægteskab
  • At være gift
  • Ny lovændring øger risiko for at betændte skilsmisser bliver endnu mere betændte
• Separation & Skilsmisse
  • Tjekliste
  • Grundvilkårene
• Mediation & Konfliktløsning
  • Mediationsforløbet

Ny lovændring øger risiko for at betændte skilsmisser bliver endnu mere betændte

Af Helle Brandt, bestyrelsesformand for Danske Familieadvokater

Nyt skilsmissesystem skulle forenkle skilsmisser, men risikerer at skabe større problemer for børnene og forældrene.

Hvor mange dage om måneden skal lille Johanne være hos mor? Og hvor mange dage hos far? Samvær er forbundet med mange følelser og er et stort stridsspørgsmål, når forældre går fra hinanden. Ny lov kan øge konflikterne, fordi forældre mister retten til at anke afgørelser om netop samvær. Og det til trods for, at netop muligheden for at anke og få behandlet sagen bidrager til, at begge forældre i langt de fleste tilfælde accepterer en afgørelse og kommer videre i livet.

Ankemulighed er sparet væk
Når parforholdet brister og uenighed om samvær med børnene opstår, så forsøger Familieretshuset at få parterne til at nå til enighed. Når det ikke lykkes, går sagen videre til Familieretten, som afgør samværet ud fra barnets behov. Hvis mor fx er utilfreds med afgørelsen, så kunne hun indtil 15. juni 2024 anke afgørelsen til Landsretten. Det er slut nu. Ankemuligheden er sparet væk i sager, som alene handler om samvær. Kun i principielle sager kan et procesbevillingsnævn beslutte, at sagen skal til Landsretten.

I sager, hvor forældrene også strides om fx forældremyndighed, kan der stadig ankes til Landsretten. Men altså ikke, når det udelukkende handler om samvær. Måske har man troet, at det var nemmere at få forældrene til at enes om samvær. Men sådan er virkeligheden ikke. Tid med børnene er dyrebart.

Derfor frygter vi:

• At forældre - der har overskud - optrapper konfliktniveauet ved at sige, at deres sag ikke ’bare’ handler om samvær, så de beholder muligheden for at kunne anke en afgørelse, de måske ikke bryder sig om.
   
• At forældre, der ikke har overskud til at opfinde eller tør skabe flere konflikter, er på b-holdet og må tage til takke med afgørelser, som de kan være
  stærkt uenige i og ikke kan anke.
   
• At et system, som skulle forenkles, bliver mere komplekst med et procesbevillingsnævn.
   
• At Familieretshusets arbejdsbyrde og antallet af komplekse sager vokser. De er i forvejen presset af lange sagsbehandlingstider og 50 pct. tid, hvor sagerne er urørte. Forlænget ventetid låser familierne, indtil deres sag er afsluttet.
   
• At landsretten på den korte bane ’slipper’ for nogle samværssager, men i længden belastes af flere sager, hvor konfliktniveauet er skruet helt op.
   
• At målet om at spare 3 mio. kr. ikke holder. Der skal bruges flere ressourcer til fx sagsbehandling og procesbevillingsnævn samt afledte udgifter, fx til psykologhjælp ved øget mistrivsel.

Alle taber.
Lad os holde øje med, om det går, som vi frygter. Hvis det er tilfældet, så er vores råd at gribe ind hurtigt, så familierne igen kan få deres retssikkerhed tilbage. Der er tale om et fundamentalt brud på retssikkerheden, når der ikke længere er to retsinstanser til at tage stilling til samværsspørgsmålet.