Ny lovændring øger risiko for at betændte skilsmisser bliver endnu mere betændte

Af Helle Brandt, bestyrelsesformand for Danske Familieadvokater

 

Nyt skilsmissesystem skulle forenkle skilsmisser, men risikerer at skabe større problemer for børnene og forældrene.

 

Hvor mange dage om måneden skal lille Johanne være hos mor? Og hvor mange dage hos far? Samvær er forbundet med mange følelser og er et stort stridsspørgsmål, når forældre går fra hinanden. Ny lov kan øge konflikterne, fordi forældre mister retten til at anke afgørelser om netop samvær. Og det til trods for, at netop muligheden for at anke og få behandlet sagen bidrager til, at begge forældre i langt de fleste tilfælde accepterer en afgørelse og kommer videre i livet.

 

Ankemulighed er sparet væk
Når parforholdet brister og uenighed om samvær med børnene opstår, så forsøger Familieretshuset at få parterne til at nå til enighed. Når det ikke lykkes, går sagen videre til Familieretten, som afgør samværet ud fra barnets behov. Hvis mor fx er utilfreds med afgørelsen, så kunne hun indtil 15. juni 2024 anke afgørelsen til Landsretten. Det er slut nu. Ankemuligheden er sparet væk i sager, som alene handler om samvær. Kun i principielle sager kan et procesbevillingsnævn beslutte, at sagen skal til Landsretten.

 

I sager, hvor forældrene også strides om fx forældremyndighed, kan der stadig ankes til Landsretten. Men altså ikke, når det udelukkende handler om samvær. Måske har man troet, at det var nemmere at få forældrene til at enes om samvær. Men sådan er virkeligheden ikke. Tid med børnene er dyrebart.

 

Derfor frygter vi:

 

Alle taber.
Lad os holde øje med, om det går, som vi frygter. Hvis det er tilfældet, så er vores råd at gribe ind hurtigt, så familierne igen kan få deres retssikkerhed tilbage. Der er tale om et fundamentalt brud på retssikkerheden, når der ikke længere er to retsinstanser til at tage stilling til samværsspørgsmålet.

 

 

 

Før I kan blive gift, er der nogle betingelser, som I skal opfylde